​Ambulant forløb

​På Neurocenter Østerskoven kan der sammensættes ambulante forløb for borgeren.

Et ambulant forløb tilrettelægges efter konkret aftale med kommunen i forhold til den enkeltes problemstillinger og behov. Træningen kan både foregå i eget hjem og på Østerskoven.

Ønskes et ambulant forløb anbefales en dialog om, hvordan Østerskovens faglige indsats kan understøtte den samlede faglige indsats omkring borgeren. Et sådan forløb vil være ligeså individuelt tilrettelagt, som forløbene under et døgntilbud.

Der kan læses mere om de ambulante ydelser her.

Fokus i indsatsen kan eksempelvis være:

  • Affolter: Reorganisering af grundlæggende motoriske og procesmæssige vanskeligheder
  • Fysisk funktionsevnenedsættelse, tonus, bevægelighedsforstyrrelser, herunder mobilitet
  • Kognitive vanskeligheder der viser sig i hverdagsopgaver og situationer på deltagelsesniveau, eksempelvis planlægning, hukommelse, egen strukturering, afledelighed, drive m.v. både som en læringsdel og som en kompensatorisk del.
  • Sociale kompetencer i forhold til familie, venner og i det offentlige rum
  • Mundmotoriske vanskeligheder
  • Kommunikation – udregning, træning, afprøvning og integration af kommunikationshjælpemidler
  • Musikterapi: Ro-skabende indsats, mentalisering, følelsesmæssig justering, stemmetræning som supplement til talepædagog.
  • Håndtering af konkrete problematikker og anvendelse af neuropædagogisk tænkning og strategi i forhold til familien og professionelle i hjemmet.
  • Brush-up forløb på Østerskoven eller i borgerens eget hjem

Nyheder​

Den tavse Avis nr. 16
Juleudgaven
Læs hele nyheden
Musik, krop og følelser
Bogen Musik, krop og følelser præsenterer for første gang på dansk sammenhængen mellem musik, udviklingspsykologi og ny hjerneforskning. Bogen sætter ord på, hvordan musik og musikterapi kan bidrage til at tage hånd om samfundsopgaver inden for forebyggelse, behandling og rehabilitering.
Læs hele nyheden
SøndagsCafé på Østerskoven
Mulighed for gode drøftelser og små faglige oplæg 5. november er temaet STU 3. december er temaet velfærdsteknologi og rehabilitering 7. januar 2018 er temaet nye behandlingsformer mv. Vi ses!
Læs hele nyheden
Historien om Loke
Loke er en glad ung mand på 20 år med specielle behov. Loke blev hjerneskadet af meningitis, da han var 8 måneder gammel . Han er spastisk i venstre hånd og højre ben. Han har ikke noget verbalt sprog og han er meget hypersensitiv. Loke er igennem en del år blevet genoptrænet af mig (hans Mor) i hjemmet efter en amerikansk genoptræningsmetode (The Institutes for the Achievement of Human Potential). Han genoptrænes fortsat i hjemmet. Desuden har han siden d. 1/2 – 2016 med stor succes indgået i et specialtilbud på Neurocenter Østerskoven 2 gange ugentligt. På grund af Lokes hypersensitivitet er det nødvendigt, at opholdet på Neurocentret doseres i forhold til Lokes evne til at frasortere irrelevante sanseindtryk. Lokes ophold på Neurocentret tilpasses løbende, efterhånden som Lokes neurologiske udvikling skrider frem. Målet er, at han på sigt kan indgå i et STU forløb på Neurocentret. Vores møde med Neurocentret har været skelsættende. Loke er gennem hele sin opvækst blevet fejlvurderet og undervurderet af systemet. Loke og jeg blev fra starten af modtaget med stor åbenhed, forståelse, respekt og af fagligt kompetent personale på Neurocentret. Efter det første statusmøde (efter 2 måneder) stod det mig klart, at Lokes hypersensitivitet blev vægtet meget højt af personalet. De SÅ Loke og hans specielle behov meget klart og de tog meget hensyn til det; det var meget, meget vigtigt for os. Det faglige personale på Neurocentret vurderer Loke lige så præcist og korrekt som lægerne på instituttet i USA. Loke har igennem en hel del år kommunikeret med mig på en staveplade ved hjælp af Facilitation. Det er en særlig kommunikationsform, som vi har lært på instituttet i USA. Lokes hånd støttes tilpas (ikke for meget og ikke for lidt – det er en kunst at lære), så han er i stand til at flytte hånden rundt på sin staveplade og kommunikere sine budskaber ud. Personalet tog straks fat på at lære at kommunikere med Loke – først ved hjælp af JA/NEJ kort. De var meget vedholdende og da kommunikationen med JA/NEJ kortene var sikker, tog personalet fat på kunsten at facilitere med Loke. Igen var de meget vedholdende og lærte på rekordtid at kommunikere med Loke på stavepladen. Det har nu resulteret i, at han har lange samtaler med personalet om mange forskellige emner. Det har været så vigtigt både for Loke og jeg, at andre også kunne kommunikere med ham og få øje på den store intelligens han indeholder, når han igennem mange år er blevet fejlvurderet og undervurderet. Loke har for nylig kommunikeret følgende budskab til Musikterapeuten: ” Man skal sørge for, at man har god tid til at vente på udvikling. Man skal sørge for, at man venter på at udviklingen kommer. Man skal sørge for, at man lytter til den, som kender det menneske.” Hvis ikke et menneske kan vise, at det forstår – ja, så er det indenfor systemet lig med, at det ikke forstår. Sådan er det ikke på Neurocentret! Det faglige personale på Neurocentret er meget gode til at tilpasse sig en borger. I stedet for at bruge den kommunikationsmetode, som de i forvejen brugte til andre borgere, gik de straks ind og mødte Loke med hans måder at kommunikere på og hans staveplade og ordkort. De så også meget hurtigt, at Loke har brug for at bruge sig selv fysisk og de begyndte at cykle på en ”side by side” cykel og at gå lange ture ned til Mariagerfjord gennem skoven, der grænser helt op til Neurocentret. Det har også været en stor succes – nogle dage cykler de helt op til 15 km :) Det er et fint sted med fine mennesker.
Læs hele nyheden
Samarbejde med studerende fra Aalborg Universitet, Department of Architecture, Design and Media Technology
Østerskovens medarbejdere og borgere samarbejder i efteråret 2017 med 1 gruppe af studerende på AAU omkring videreudvikling af nuværende design af mobile robotter i rehabiliteringen. Et projekt der startede i foråret 2017.
Læs hele nyheden
”Kommunikations-støtte på Sølund”
Som et nyt tiltag har Sølund Festival i år indgået et samarbejde med Neurocenter Østerskoven. Der bliver uddelt kommunikationstavler, der kan understøtte kontakt, snak om musik-navne, og hvad man synes om dem, samt det meget vigtige – hvad man gerne vil have at spise. Alle madboder var forsynet med valg tavler, og kommunikationstavlerne blev uddelt til alle interesserede”
Læs hele nyheden
Friske unge fra neurocenter Østerskoven deltog i Fykatløbet med friske unge fra Onsild Idrætsefterskole
God energi!
Læs hele nyheden
Unge STU-elever på Østerskoven deltager i Dansk Naturfredningsforenings affaldsindsamling 2017
56 kg. indsamlet!
Læs hele nyheden

 

 

Neurocenter Østerskoven  //  Amerikavej 46, 9500 Hobro   //  CVR: 29190941