​Kvalitetsudvikling

​På Østerskoven er arbejdet med at udvikle den faglige indsats, i takt med at ny viden fremkommer, højt prioriteret.

Her kan du læse mere om arbejdet, konkrete projekter og faglige netværk som Østerskoven er en del af. Du kan også læse om Borgerrådets arbejde, der også løbende tager konkrete initiativer med henblik på at påvirke og bidrage til udviklingen af indsatsen og mulighederne på Østerskoven.

Har du lyst til at vide mere om de enkelte initiativer, er du meget velkommen til at kontakte os.

Nyheder​

Historien om Loke
Loke er en glad ung mand på 20 år med specielle behov. Loke blev hjerneskadet af meningitis, da han var 8 måneder gammel . Han er spastisk i venstre hånd og højre ben. Han har ikke noget verbalt sprog og han er meget hypersensitiv. Loke er igennem en del år blevet genoptrænet af mig (hans Mor) i hjemmet efter en amerikansk genoptræningsmetode (The Institutes for the Achievement of Human Potential). Han genoptrænes fortsat i hjemmet. Desuden har han siden d. 1/2 – 2016 med stor succes indgået i et specialtilbud på Neurocenter Østerskoven 2 gange ugentligt. På grund af Lokes hypersensitivitet er det nødvendigt, at opholdet på Neurocentret doseres i forhold til Lokes evne til at frasortere irrelevante sanseindtryk. Lokes ophold på Neurocentret tilpasses løbende, efterhånden som Lokes neurologiske udvikling skrider frem. Målet er, at han på sigt kan indgå i et STU forløb på Neurocentret. Vores møde med Neurocentret har været skelsættende. Loke er gennem hele sin opvækst blevet fejlvurderet og undervurderet af systemet. Loke og jeg blev fra starten af modtaget med stor åbenhed, forståelse, respekt og af fagligt kompetent personale på Neurocentret. Efter det første statusmøde (efter 2 måneder) stod det mig klart, at Lokes hypersensitivitet blev vægtet meget højt af personalet. De SÅ Loke og hans specielle behov meget klart og de tog meget hensyn til det; det var meget, meget vigtigt for os. Det faglige personale på Neurocentret vurderer Loke lige så præcist og korrekt som lægerne på instituttet i USA. Loke har igennem en hel del år kommunikeret med mig på en staveplade ved hjælp af Facilitation. Det er en særlig kommunikationsform, som vi har lært på instituttet i USA. Lokes hånd støttes tilpas (ikke for meget og ikke for lidt – det er en kunst at lære), så han er i stand til at flytte hånden rundt på sin staveplade og kommunikere sine budskaber ud. Personalet tog straks fat på at lære at kommunikere med Loke – først ved hjælp af JA/NEJ kort. De var meget vedholdende og da kommunikationen med JA/NEJ kortene var sikker, tog personalet fat på kunsten at facilitere med Loke. Igen var de meget vedholdende og lærte på rekordtid at kommunikere med Loke på stavepladen. Det har nu resulteret i, at han har lange samtaler med personalet om mange forskellige emner. Det har været så vigtigt både for Loke og jeg, at andre også kunne kommunikere med ham og få øje på den store intelligens han indeholder, når han igennem mange år er blevet fejlvurderet og undervurderet. Loke har for nylig kommunikeret følgende budskab til Musikterapeuten: ” Man skal sørge for, at man har god tid til at vente på udvikling. Man skal sørge for, at man venter på at udviklingen kommer. Man skal sørge for, at man lytter til den, som kender det menneske.” Hvis ikke et menneske kan vise, at det forstår – ja, så er det indenfor systemet lig med, at det ikke forstår. Sådan er det ikke på Neurocentret! Det faglige personale på Neurocentret er meget gode til at tilpasse sig en borger. I stedet for at bruge den kommunikationsmetode, som de i forvejen brugte til andre borgere, gik de straks ind og mødte Loke med hans måder at kommunikere på og hans staveplade og ordkort. De så også meget hurtigt, at Loke har brug for at bruge sig selv fysisk og de begyndte at cykle på en ”side by side” cykel og at gå lange ture ned til Mariagerfjord gennem skoven, der grænser helt op til Neurocentret. Det har også været en stor succes – nogle dage cykler de helt op til 15 km :) Det er et fint sted med fine mennesker.
Læs hele nyheden
Den Tavse Avis nr. 14
Læs bl.a om idrætsdagen og Åbent hus
Læs hele nyheden
Samarbejde med studerende fra Aalborg Universitet, Department of Architecture, Design and Media Technology
Østerskovens medarbejdere og borgere samarbejder i efteråret 2017 med 1 gruppe af studerende på AAU omkring videreudvikling af nuværende design af mobile robotter i rehabiliteringen. Et projekt der startede i foråret 2017.
Læs hele nyheden
”Kommunikations-støtte på Sølund”
Som et nyt tiltag har Sølund Festival i år indgået et samarbejde med Neurocenter Østerskoven. Der bliver uddelt kommunikationstavler, der kan understøtte kontakt, snak om musik-navne, og hvad man synes om dem, samt det meget vigtige – hvad man gerne vil have at spise. Alle madboder var forsynet med valg tavler, og kommunikationstavlerne blev uddelt til alle interesserede”
Læs hele nyheden
Friske unge fra neurocenter Østerskoven deltog i Fykatløbet med friske unge fra Onsild Idrætsefterskole
God energi!
Læs hele nyheden
Unge STU-elever på Østerskoven deltager i Dansk Naturfredningsforenings affaldsindsamling 2017
56 kg. indsamlet!
Læs hele nyheden
PODD-Kursus/workshop
Introduktion og praktisk fremstilling af kommunikationsbøger...
Læs hele nyheden
Det forstærkede samarbejde
Østerskoven er en del af det forstærkede samarbejde i Region Nordjylland.
Læs hele nyheden

 

 

Neurocenter Østerskoven  //  Amerikavej 46, 9500 Hobro   //  CVR: 29190941